Der er mange ting, der har betydning for, om man får det rette photoshoot i hus. Først og fremmest skal man sørge for at vælge den rette lokation, som har det perfekte lysindfald, og som komplimenterer det produkt, man gerne vil have at photoshootet skal sælge.
Den rette lokation eller det rette lokale er afgørende for endelige resultat
Der er selvfølgelig mange ting, man skal have styr på inden et photoshoot, men lokationen er én af de ting, som er absolut nødvendig, at man har nøje planlagt i forhold til det produkt, der skal fotograferes.
Skal man eksempelvis sælge møbler eller senge, så er det vigtigt, at man bruger et lokale, hvor møblerne kommer til at optræde naturligt. Hvis det er en seng, man ønsker at sælge, så er det selvfølgelig oplagt, at man benytter et lokale, som kan indrettes til soveværelse. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan eksperimentere lidt. Det gode ved photoshoots er, at man har rig mulighed for at eksperimentere. Hvis man ønsker at sælge et møbel, så skal photoshootets karakter som oftest være i overensstemmelse med møbelproducentens univers. Bærer den pågældende møbelproducent eksempelvis præg af at være meget industrielt inspireret i udviklingen af designs, så kan det være man skal tænke i baner såsom gamle lagerhuse eller new yorker-inspireret lejligheder.
Få produktet til at stråle
Hvis man skal sælge et produkt, så er det selvfølgelig også vigtigt, at det er produktet, der er i fokus på måde, hvor det stadig virker naturligt og indbydende. Derfor kan det være rigtig vigtigt, hvordan man placerer møblerne i et photoshoot.
Den rette placering formår at holde møblet i fokus på trods af, hvad der ellers foregår på billedet. Et møbel kan som oftest ikke stå alene, hvis man ønsker at skabe et dragende og inspirerende photoshoot, som skal formå at sælge varen til forbrugeren.
Derfor er det vigtigt, at man tænker placeringen ind i ligningen. Man skal naturligvis kunne se så meget af møblet som muligt, så potentielle køber får et billede af, hvordan møblet ser, og hvor stort det er. Potentielle kunder skal samtidig blive inspireret, og det gøres bedst ved at man formår at skabe et scenarie, hvor møblet kommer til sin ret. Man skal som køber kunne forestille sig, hvordan møblet ville se ud hjemme hos en selv, og derfor er det en god idé, at placere møblet på en måde, så møblets funktionalitet og placering bliver tydelig.
Det er photoshootets vigtigste formål at få produktet til at stråle, så potentielle kunder får lyst til at købe varen, og det er bl.a. derfor at møblet eller sengens placering har så afgørende betydning. Placering skal helst ikke virke for unaturlig, for det minimerer potentielle kunders mulighed for at forestille sig møblet hjemme hos dem selv.