Når man skal sælge sin bolig, så er der rigtig mange elementer, der spiller ind for et godt salg– både i forhold til liggetiden af salgsannoncen, men også i forhold til den pris, du kan få for din bolig. Det drejer sig primært om at få boligen til at fremstå så pænt som muligt, blandt andet ved at vælge professionel fotografering af hus op til salg, men også at sørge for, at der er styr på alt papirarbejdet.
Der er tre forskellige tilstandsrapporter, der er ekstremt vigtige – både for dig og køber. Det drejer sig om:
- Elinstallationsrapport
- Tilstandsrapport
- Energimærkerapport
Disse tilstandsrapporter giver et klart billede af, hvilken stand huset er i, samt hvad køberen kan forvente og derved ikke blive utilfreds over efter købet. Det rent juridiske bag et hussalg er uomtvisteligt. Opstår der fejl og mangler på boligen inden for disse tre typer af tilstandsrapporter, så står du som sælger til ansvar for det de næste 10 år – og du er dermed økonomisk ansvarlig for at udbedre skaderne, der måtte blive opdaget.
Vælger du i stedet at få udført disse tre tilstandsrapporter, så er det en sikkerhed for dig som sælger, som du fleste har den bedste mavefornemmelse ved at investere i. Med disse tilstandsrapporter, bliver huset gennemgået grundigt, så eventuelle fejl og mangler bliver noteret. Når huset bliver solgt, så accepterer køber de fejl og mangler, som fremgår af tilstandsrapporterne, og du kan som sælger ikke blive stillet til ansvar for noget, da huset er købt som beset.
Tilstandsrapporterne er også en sikkerhed for din køber. Det er for mange købere et krav, at der er udarbejdet tilstandsrapporter, da det er deres sikkerhed for, hvilken stand huset er i. De skal derfor ikke være bange for at få en kæmpe forskrækkelse, når de har købt og betalt huset, da alt simpelthen er gennemgået af professionelle fagfolk kort forinden. Når køber føler sig mere sikker, så er det også nemmere at få gennemført hussalget.
Elinstallationsrapport
Der er to måder at få undersøgt elinstallationerne på: Ved at få udført et eltjek eller ved at få udført en elinstallationsrapport. Ved et eltjek, bliver elinstallationerne gennemgået, men i en mere overfladisk grad i forhold til elinstallationsrapporten. Samtidig så hæfter du som sælger stadig for diverse fejl og mangler, som dukker op efter salget, hvis du kun har fået udført et eltjek. Vælger du derimod elinstallationsrapporten, så er det firmaet, som godkender elinstallationerne, der står til ansvar for diverse fejl.
Ved elinstallationsrapporten skal alle synlige installationer i huset gennemgås. Udgange såsom stikkontakter og lampeudtag skal undersøges for eventuelle fejlspændinger. Lavvoltinstallationer og eltavlen gennemgås ligeledes. Ydermere bliver der undersøgt for ulovlige installationer, og der bliver undersøgt sikkerheden i form af risikoen for at få stød.
Tilstandsrapporten
Tilstandsrapporten er en rapport, der gennemgår husets stand ved salg. Der bliver blandt andet undersøgt for revner i fundament og ydermure, revner i tag, punkterede vinduer m.v. Det er altså en rapport, der gennemgår hele husets tilstand. Denne er især vigtig ved ældre boliger, men den forefindes ved stort set alle salgsannoncer på huse. Med en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport, bliver det også muligt at købe en ejerskifteforsikring, der fritager sælger for at hæfte for fejl og mangler de næste 10 år.
Energimærkerapport
De to forrige rapporter er til for klarlægning af husets stand for køber og sælgers sikkerhed. Energimærkerapporten er modsat de andre lovpligtigt i Danmark. Den beskriver, hvor meget energiforbruget er på i boligen. Der skal altid foreligge en energimærkerapport af boligen. Er den udfærdiget før februar 2011, så gælder rapporten kun i 7 år, hvorimod den gælder i 10 år, hvis den er udfærdiget efter februar 2011. Den skal selvfølgelig fornyes, hvis der sker ændringer i boligen, som har indflydelse på energiforbruget.
Disse tre tilstandsrapporter kan typisk købes for mellem 10.000 og 20.000 kr. Alt afhængig af hvor, man køber dem og størrelsen på boligen. Det er altid en god idé at indhente flere tilbud, så man kan gøre det så billigt som muligt og stadig få samme vare.
Fotografering af hus op til salg
Billeder siger mere end tusind ord. Det gælder især, når man forsøger at sælge noget. Billedernes kvalitet og stemning gør en verden til forskel, når de potentielle købere gennemgår salgsannoncer. Nogle gode fif er at rydde op, slå græsplænen og giv huset en grundig rengøring samt sætte lidt blomster og pynt frem, inden der tages billeder. Dette gør en kæmpe forskel.
Og så er det vigtigt at få en professionel fotograf til at tage billederne. Det gælder om at få taget billederne fra den rigtig vinkel, i de rigtige toner og med den rette stemning. Der har fotograferne den rette teknik, til at fremstille huset fra sin bedste vinkel.
De bedste tips til salg er hus er derfor: Få styr på tilstandsrapporterne, så dette er nemt for køber at få et overblik over boligen, samtidig med at du ikke skal stå økonomisk ansvarlig for huset i 10 år, og så sørg for at få taget gode billeder af en professionel fotograf.