Har du en stor passion for at tage billeder og formidle historier gennem fotografier? Så er der god grund til at prøve kræfter med arbejdet som professionel fotograf. At leve et liv som kreativ og gøre det, som du virkelig drømmer om, har nemlig mange fordele:
- Du føler, at du producerer noget vigtigt
- Du kommer rundt i hele verden og møder spændende mennesker
- Du kan arbejde skæve tider
- Du får masser af frihed
- Du bliver hele tiden bedre og bedre
Men i en verden som vores er det svært med kreative karriereveje. Derfor er der nogle forholdsregler, som du bør tage dig.
Sørg for et sikkerhedsnet i form af en a-kasse
Vi kan alle ende i en situation, hvor vi bliver arbejdsløse. Men som ansat i en kreativ eller kommunikationsbranche er risikoen typisk lidt større. Her får du tit mindre eller projektorienterede jobs.
Eller måske arbejder du som freelancer, som mange fotografer jo gør. Her går du fra bestilling til bestilling. Du ved derfor aldrig helt, hvornår dit næste job kommer. Og her er det enormt vigtigt med et sikkerhedsnet i form af en a-kasse.
Det kan en a-kasse gøre for dig
A-kasser er et af fundamenterne for det velfungerende og sikre arbejdsmarked i Danmark. Ikke fordi en a-kasse kan sikre os et arbejde. Men fordi den sikrer os, hvis vi mister vores arbejde eller står uden for arbejde. Det gør en god a-kasse på flere måder.
For det første er det gennem a-kassen, at du får dine dagpenge. Dagpenge modtager du, når du er arbejdsløs og jobsøgende. Desuden kan a-kassen give dig juridisk og faglig vejledning. Den kan også sende dig på kurser og seminarer, som kan forbedre dit CV. Der er derfor god grund til at bruge din a-kasse aktivt.
Vælg a-kasse efter din profession
Det er vigtigt, at du vælger en a-kasse, som giver mening i forhold til dig. Når du er fotograf, skal du vælge en a-kasse, som håndterer denne jobgruppe godt. Det giver dig de bedste muligheder for samarbejde med a-kassen i fremtiden.